Ord

“Lad os skrive en halv time hver dag”, siger de andre i bogklubben, og nu har jeg siddet i tyve minutter og prøvet og prøvet, men jeg er ude af form. Jeg bliver forpustet og mine deller hopper for voldsomt, når jeg i pludselig forårskuller en enkelt dag om året løber hen ad hårde fortove og fordømmer byens mangel på sjæl, og sådan har jeg det også nu, hvor jeg har mistet alle evner udi sætningssammensætning. Jeg ville skrive om i fredags hos psykologen. Jeg havde betragtninger klar. Noget han havde sagt, der skulle stå i citat. En mærkelig oplevelse i den snuskede kiosk inden og hulkegråden på Kastrup Søbad efter.

Men det virker ikke. Jeg er ude af form. Ja og ja og ja. Og også fysisk, well well well. Så lad os tage det i det små. Psykologen talte om at være ærlig over for sig selv. Og det kan man vel godt bruge et helt liv på at lære og finde ud af. Ikke fordi man lyver, men fordi man fandeme sguda ikke kender svarene. På noget. Stik mig et landhus og gør mig lykkelig! Jeg tror det er sandt, men det aner jeg faktisk ikke noget om. Det er sikkert ligeså fordækt som alt det andet.

Her er nogle ærligheder, jeg kan finde ud af:

Jeg elsker min familie.

Jeg savner min mor.

Resten. Resten er jeg faktisk i tvivl om. Så det er nok for nu. Måske ved jeg mere i morgen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s