En ode til mit hoved

Tågen er lettet. Det svimler ikke længere i alle kropslige positioner; siddende, liggende, gående, stående. Det trykker ikke i tindingerne, og hovedet kan holde sig selv. Jeg kan føre en samtale. Jeg kan være i lodret position. Lad os håbe, at det fortsætter sådan, jeg håber ikke på faser. Ikke med hovedet i hvert fald.

Mit hoved er så godt. Jeg elsker mit hoved. Det kan tænke og føle og huske, danne ord og lægge tal sammen. Skrive og koordinere mine bevægelser, skrive indkøbssedler og holde et glas og cykle og gå og grine og spille spil og få et stykke tape af en genstridig taperulle. Finmotorisk er det gudhjælpemig også.

Jeg troede, at mit hoved var på vej væk, men jeg tror, det klarer sig fint endnu. Der skal lidt flere undersøgelser til og sikkerhed for, at alt er som det skal være. Men hovedet tyder på det. En dag opdagede jeg, at jeg ikke tænkte på mit hoved. At det bare var der, ovenpå halsen og rygsøjlen og nakkehvirvlerne, helt uden at larme. Tak hoved, fordi du er.

Reklamer

2 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s