Det flyder med ord i hovedet og i fingrene, men jeg har brug for introduktioner, før jeg kan sende dem videre. Det er en terapeutisk øvelse, dét som efteråret 18 byder mig at skrive. Jeg kan se, at jeg tidligere var fragmenteret og ret kort for hovedet i mine tekster. Det skrevne ord var en måde at skrige og råbe på midt i stor krise og sorg.
Det er lidt anderledes nu. Jeg har trang til at skrive og blive hørt, og også trang til at græde og råbe i den her suppedas af uforløst kærestesorg. Men jeg er ikke helt nede på gulvet og kan formulere mig i længere sætninger nu end i tidligere tiders sorgoversvømmelser. Jeg kan huske, at hver en tekst blev skrevet med gispende vejrtrækning. Jeg måtte skrive for at overleve, men der var kun plads til korte, gispende ord. Sådan er det ikke nu, og jeg vil meget gerne skrive om udgangspunktet for det, der er blevet et (nyt) sorgarbejde for mig. Hvorfor er vi her?
Helt kort: I efteråret 2010 mødte jeg en mand på noget frivilligt arbejde. Jeg kunne lide ham med det samme og det samme gjaldt ham. To måneder senere var vi kærester. Det hele var meget, meget nemt, helt uden tvivl og fyldt med ro. Vi boede i hver sin by. Jeg husker pendling, grin, drilleri og mega kæmpe smil på mine læber. Han flyttede til København derefter, kun få minutter fra mig. Det hele var nemt og rart. Kort tid efter fik jeg en depression. Vi klarede det godt, blev tættere. Og noget senere flyttede han ind hos mig. Kort tid efter blev min mor syg. Jeg var fyldt med stor angst og frygt, kan jeg huske. I 2014 var jeg ude at rejse. Jeg var glad, fri og grinende på turen, for første gang længe. Det gjorde mig i tvivl, da jeg kom hjem. Han var ked af det i den periode, og jeg havde svært ved at rumme det i min nyfundne glæde. Der var bare et eller andet der var skævt. I maven. Hvordan fanden forklarer man det? Jeg var der ikke. Det tog en weekend i snak og tårer at blive helt sikker på følgende sætning, som jeg skrev i min dagbog: “Jeg tror på, at vi skal være sammen. Jeg tror bare ikke, det skal være lige nu”.
orddame 